Bogfinkevej 15, Stillinge Strand, 4200 Slagelse
Stillinge Strand – Rummeligt, helårsanvendeligt Kalmar-sommerhus med fantastisk beliggenhed
På det eftertragtede Stillinge Strand, kun ca. 400 meter fra den skønne sandstrand, finder du dette rummelige Kalmar-sommerhus, der forener klassisk sommerhusstemning med moderne opdateringer og hele 140 m² bolig. Her er god plads til både familien og overnattende gæster, og huset danner de perfekte rammer om afslappende ophold på alle årstider. Taget er udskiftet i 2009.
Husets naturlige samlingspunkt er den store og indbydende opholdsafdeling, hvor køkken, spiseafdeling og stue ligger i åben forbindelse. Loft til kip, synlige bjælker og et dejligt lysindfald skaber en lys og stemningsfuld atmosfære. Det moderne køkken byder på god bord- og skabsplads samt alt i hårde hvidevarer, mens spiseafdelingen har plads til at samle mange omkring bordet. Fra opholdsrummene er der direkte udgang til terrasserne og haven, så ude- og indelivet nemt smelter sammen.
Sommerhuset rummer desuden 2 gode værelser, 2 disponible rum med plads til blandt andet opbevaring samt en praktisk og rummelig entré. Herudover byder huset på både et badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt et separat toilet med håndvask – en praktisk løsning, når huset er fyldt med familie og gæster.
Opvarmningen sker via varmepumper og en pillebrændeovn, hvilket sammen med de komfortable rammer gør huset særdeles velegnet til brug året rundt.
Udendørs venter en skøn og velanlagt grund på 1.008 m² med grønne plæner, ugenerede kroge og flere terrassemiljøer, hvor solen og ferielivet kan nydes dagen igennem. Hertil kommer en hyggelig pavillon, som indbyder til afslappende stunder i læ, samt et udhus og en carport.
Beliggenheden er svær ikke at holde af. Sommerhuset ligger fredeligt på en lukket grusvej med skøn natur og oplagte muligheder for gåture på den ene side – og den dejlige sandstrand, som området er kendt for, på den anden. Samtidig er der kort afstand til det populære Strandvejskryds med restauranter og ishuse, som sommeren igennem bidrager til den særlige feriestemning ved Stillinge Strand.
Kontakt os
-
Carsten Nordbo
- Indehaver og ejendomsmægler MDE
- E: mail@carsten-nordbo.dk
- T: 58500083
- M: 24218007