Helårshus på Stillinge Strand

68 m2 - Stillingevej 77, Stillinge Strand, 4200 Slagelse

Beskrivelse

Stillinge Strand – Hyggelig helårsejendom beliggende nær “Strandvejskrydset” med få minutters gang til fantastisk badestrand

Det hyggelige hus er opført i pudset mursten med eternittag samt sprosse-termovinduer. Indvendigt er der lyse vægge og lofter i alle opholdsrum.

Boligen indeholder: Entré med trappe til 1. sal. Herfra træder man ind i et lyst køkken/alrum med nyere Vordingborg køkken, alt i hårde hvidevarer, spiseplads, lyst gulv, pillebrændeovn samt udgang til dejlig, sydvendt, flisebelagt terrasse. Hyggelig opholdstue. Badeværelse med bruser, skabsarrangement, gulvvarme samt installation til vaskemaskine.
1. sal har loft til kip og fritliggende hanebånd, som giver etagen en vis charme og rummelighed. Indeholder: Repos, som evt. kan anvendes til kontor samt et hyggeligt soveværelse.

Grunden er anlagt med en indkørsel belagt med småsten. Forhave med græsplæne, flotte buske og blomster samt en flisebelagt terrasse. Baghave med græsplæne, bede, buske samt en dejlig, sydvendt, flisebelagt terrasse, hvor sommeraftnerne kan nydes i private omgivelser. Stort skur til opbevaring m.m. Praktisk udhus

Huset er velbeliggende på Stillinge Strand med kun få minutters gang til både den fantastiske sandstrand, som området er kendt for – og kun 100 m til “Strandvejskrydset”, som er centrum for caféer, restauranter, ishus og supermarked. Ligeledes tæt på stoppested med gode busforbindelser til Slagelse m.m. Der er desuden kun ca. 15 minutters kørsel til Slagelse Centrum samt motorvejstil-/afkørsel – og ca. 1 times kørsel til København.

Der er mulighed for, at ejendommen kan registreres som flexbolig, således at der ikke er bopælspligt. Ejendommen kan dermed også anvendes som fritidsbolig.

Villa Til salg
  • Sagsnummer : V19301
  • Udbetaling : 40.000 kr.
  • Ejerudgift : 1.329 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 3.298 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 2.873 kr.
  • Boligareal : 68 m2
  • Grundareal : 390 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 4
  • Byggeår : 1935
  • Energimærke : F
kr. 795.000 kr.

Dokumenter

Mægler Info

Kontakt Mægler

Jeg vil gerne kontaktes
Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern