Flot 1½ plans villa

169 m2 - Solbjergvej 58, Ørslev, 4200 Slagelse

Beskrivelse

Nord for Slagelse – Flot moderniseret 1½ plans villa beliggende i hyggelig by med kun 10 minutters kørsel til Slagelse

Villaen er opført i 1986 i pudset mursten med termovinduer og eternittag fra 2004. Boligen fremstår velholdt og indflytningsklar med lyse vægge og lofter i alle opholdsrum.

Villaen indeholder: Entré med trappe til 1. sal. Pænt badeværelse med HTH elementer med bruseniche, skabsarrangement og gulvvarme. Køkken med fyldningselementer og alt i hårde hvidevarer i åben forbindelse til vinkelstue med opholds- og spiseafdeling med pillebrændeovn samt udgang til dejlig udestue. Fra køkkenet er der adgang til funktionelt bryggers med installation til vaskemaskine og tørretumbler, god skabs- og bordplads, vask samt udgang til indkørsel. Meget brugbar udestue på 32 m² med store vinduespartier samt udgang til sydvendt, flisebelagt terrasse.

1. sal. indeholder: Rummeligt repos med kvist, som giver et godt lysindfald. Soveværelse med kvist. 2 gode værelser samt et mindre værelse som evt. kan anvendes til kontor. Nydeligt badeværelse med bruseniche og skabsarrangement.

Boligen opvarmes af pillebrændeovn. Sælger nuværende årlige forbrug er ca. 6.000,- til piller, samt lidt forbrug til elradiatore på 1. salen.

Grunden er anlagt med flisebelagt indkørsel, stor gårdsplads til parkering og stor, isoleret garage med automatisk port, varmepumpe samt med adgang til redskabsrum. Her er der plads til bil eller den pladskrævende hobby. Der er desuden en stor, nem have med græsplæne, træer og buske samt sydvendt, flisebelagt terrasse.

Villaen er velbeliggende i en lille, hyggelig by med skole til 3. klasse. Efter 3. klasse går der en bus lige ved huset med kun 10 minutters kørsel til skole, som går op til 10. klasse. Desuden er der gode busforbindelser til nærliggende byer og kun 10 minutters kørsel til Slagelse med indkøbsmuligheder, skoler, motorvejsforbindelse m.m samt kun 5 minutter til Kragerup Gods, som byder på spændende aktiviteter, arrangementer og kanoudlejning.

Villa Til salg
  • Sagsnummer : V19297
  • Udbetaling : 70.000 kr.
  • Ejerudgift : 2.215 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 5.604 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 4.893 kr.
  • Boligareal : 169 m2
  • Grundareal : 1260 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 7
  • Byggeår : 1986
  • Energimærke : F
kr. 1.365.000 kr.

Dokumenter

Mægler Info

Kontakt Mægler

Jeg vil gerne kontaktes
Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern